top of page
blid Stream

At række ud efter hjælp er det første skridt mod at finde hjem i sig selv

Forandring begynder med accept

About

Lidt om mig  

For mig er det meningsfuldt og givende at støtte mennesker i deres udvikling – og skabe et trygt rum, hvor man kan være sig selv, uden at skulle præstere eller forklare for meget. Jeg møder hver person med respekt og nysgerrighed, med en grundlæggende tro på, at vi alle bærer på erfaringer og historier, som fortjener at blive mødt med åbenhed og omsorg.

Jeg tror på, at forandring sker i relation – i mødet mellem mennesker. Når vi tør være ærlige og nærværende, opstår muligheden for indsigt, bevægelse og udvikling. Det er netop i den kontakt, jeg lægger mit fokus som terapeut: At skabe et trygt og autentisk møde, hvor du føler dig set, hørt og støttet – præcis som du er.

Min tilgang er præget af ro, tilstedeværelse og oprigtig interesse for, hvordan du har det. Jeg arbejder ikke med hurtige løsninger, men med at skabe langsigtet forandring, der tager udgangspunkt i dig og dit liv. Det kræver mod at gå i terapi – og jeg møder det mod med faglighed, varme og menneskelighed.

Jeg er uddannet Gestalt- og Psykoterapeut fra Gestaltinstituttet, som er certificeret af Dansk Psykoterapeutforening. Det betyder, at jeg arbejder ud fra et fagligt og etisk fundament, og at du som klient er i trygge hænder. Jeg har tavshedspligt og modtager løbende supervision.

Ved siden af mit arbejde som terapeut er jeg også familiebehandler på Frederiksberg, hvor jeg hver dag møder børn, unge og familier i sårbare livssituationer. Privat bor jeg i Brønshøj sammen med min kone og vores sammenbragte familie.

Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg arbejder, kan du gøre det nedenfor.

Profilbillede af Jacob

Online forsamtale

En online forsamtale er en mulighed for, at vi kan møde hinanden og du kan mærke, om det føles som det rigtige match.


Vi taler kort om, hvad der bringer dig i terapi, og hvad du håber at få ud af et forløb. Derudover får du mulighed for at høre om hvordan jeg arbejder og hvordan jeg lige præcis kan hjælpe dig. 

Samtalen varer 30 minutter og foregår via video.

 

Det er gratis og uforpligtende. Det er en måde at finde ud af om kemien opleves tryg for dig, inden du beslutter dig for at starte i terapi hos mig.

Treatment

Jeg tilbyder 

Individuel terapi

Hvis du ønsker at arbejde med dig selv i et trygt og fortroligt rum, er individuel terapi noget for dig. Gennem den terapeutiske samtale fokuserer vi på det, der er vigtigt for dig – og det, du bringer med, er unikt og personligt.

Familieterapi
Parterapi

Parterapi er for jer, der ønsker at arbejde med jeres forhold i et trygt og fortroligt rum. Her bliver I inviteret til at udforske jeres relation på en nærværende og ærlig måde – med plads til alt det, der fylder, også det som kan være svært at sætte ord på.

Gruppeterapi

Familieterapi er for jer, der ønsker at styrke forståelsen, kontakten og opmærksomheden mellem jer som familie. I terapien handler det ikke om at løse enkelte problemer, men om at skabe et trygt og ægte rum, hvor hvert familiemedlem får plads, og hver stemme bliver hørt.

Gruppeterapi er for dig, der ønsker at arbejde med og udforske dig selv i et gruppeterapeutisk forløb. Det er en levende og dynamisk proces, hvor relationen til de andre i gruppen danner grundlaget for din opmærksomhed, dine indsigter og den forandring, der følger med.

"Jeg begyndte mit forløb hos Jacob i en tid, hvor jeg kæmpede med nogle ting i mit privatliv. Jeg blev fra første samtale mødt med forståelse og oprigtig nysgerrighed, som gjorde, at jeg hurtigt følte mig tryg. Jacob er et roligt, lyttende og empatisk menneske, der formår at være til stede på en måde, der gjorde det muligt for mig at åbne op og arbejde med det, jeg stod i. Forløbet har betydet meget for mig, og jeg er meget taknemmelig for den støtte og de indsigter, jeg har fået med mig."

Kristian, 25 år

Kontakt

Du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på, om terapi er det rette for dig.
Du kan skrive via kontaktformularen, ringe eller sende en mail – jeg svarer så hurtigt jeg kan.

IMG_00621.jpg

Jacob Arnth Valtung

Gestalt-og Psykoterapeut MPF

      Info@valtung-psykoterapi.com

      +45 25120369

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon
  • Black Twitter Icon

© 2025 Valtung-Psykoterapi v/ Jacob Arnth Valtung  CVR: 44232391

All Rights Reserved

bottom of page